Handelsbetingelser

WWW.MUDANASHI.COM ER DREVET AF
Muda Nashi ApS (CVR nr. 34 60 14 61)
Godthåbsvej 11A
2000 Frederiksberg.

Tlf. 38 88 88 11

Mail: mail@mudanashi.dk

Når du handler på www.mudanashi.com accepterer du følgende handelsbetingelser:

Betaling
www.mudanashi.com kan du benytte følgende betalingsmetoder:

Betalingskort: Visa, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Direct samt Maestro.

Du kan også vælge at betale med Mobilepay

Vær obs på, at vi kun tager Visa/Dankort og IKKE rent Dankort.

Alle priser på sitet er angivet i danske kroner og er indeholdt brugtmoms.

Forbehold for udsolgte varer
Da vi kun har et styk af hver vare og også har tingene til salg i vores fysiske butik på Frederiksberg, kan du komme ud for at have købt en vare, der netop er blevet solgt i butikken. Skulle det ske, vil du få besked hurtigst muligt, og beløbet vil blive refunderet til dig ligeledes hurtigst muligt.

Flere kunder der vil købe samme vare
Du skal også være opmærksom på, at varen først er din, når den er betalt. Det er IKKE nok at lægge varen i indkøbskurven. Hvis flere kunder lægger den samme vare i kurven, er det den kunde, der først går til betalingssiden og gennemfører købet, der får varen.

Leveringstid
Vi gør vores bedste for at sende din pakke afsted hurtigst muligt. Har du foretaget købet inden kl. 12.00 mandag til lørdag, vil vi oftest kunne sende pakken samme dag. Ellers går der max. en ekstra dag. Det samme kan være tilfældet, hvis vi har meget travlt i butikken.

Søndag holder vi lukket. Så har du foretaget købet efter lørdag kl. 12.00, vil din pakke senest blive afsendt i løbet af mandagen.

Efter vi har sendt pakken afsted, kan Bring og DAO være op til 4 dage om at levere den. www.mudanashi.com kan ikke stilles til ansvar for evt. fejl og forsinkelser hos det pågældende fragtfirma.

Afhentning
Du er også velkommen til at selv at hente den købte vare i butikken på Godthåbsvej. Vælger du afhentning gælder de 14 dages returret fra den dag, du betaler varen.

Forsendelse til DK
Vi benytter DAO og Bring til afsendelse af varer. Vælger du DAO pakkeshop koster det 37 kr. for køb op til 1200 kr. Herefter er det gratis. Du kan også vælge Bring, hvis du vil have varen sendt direkte til din adresse. Det koster 77 kr. uanset hvad du køber for.

Når varen er sendt afsted, vil du få besked via sms og mail fra DAO/Bring og også modtage en mail med link, der gør det muligt at spore pakken og se, hvor langt den er kommet.

Er pakken beskadiget, når du modtager den, skal du anmelde det til DAO/Bring med det samme.

Lige nu sender vi kun til Danmark, og ikke til Grønland og Færøerne. Vi regner med at udvide til Skandinavien/Europa på et tidspunkt, men lige nu er det desværre ikke muligt.

Returret
Som kunde i vores webshop har du altid 14 dages returret. Returretten gælder fra den dag, du modtager varen. Ønsker du at returnere en vare, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal give os besked på mail@mudanashi.dk inden fristen på de 14 dage udløber, men meget gerne så hurtigt som muligt. I mailen bedes du bare skrive hvad det er, du ønsker at returnere samt påføre ordrenummeret som du finder på den kvittering, du har modtaget via mail, da du gennemførte købet. Du må også meget gerne skrive, hvorfor du ønsker at returnere, men det er ikke et krav.
  • Du kan ikke fortryde købet blot ved at nægte modtagelse af varen uden at give os tydelig besked om dette.
  • Du betaler selv for returfragten og returnering sker også på dit eget ansvar.
  • Varen skal sendes retur til os hurtigst muligt og allersenest en uge efter du har givet besked på, at du vil returnere. Vi anbefaler, at du gemmer kvitteringen fra postvæsenet eller det fragtfirma, du benytter, som bevis på at du har sendt pakken retur rettidigt.
  • Varen skal være i samme stand som ved modtagelse og prismærket skal stadig sidde på. Sidder prismærket ikke på, tilbagebetaler vi ikke beløbet. Vurderer vi, at der er sket en forringelse af varens kvalitet i forhold til den stand, den var i, da vi afsendte den, f.eks. i forbindelse med, at den har været taget i brug, forbeholder vi os retten til at reducere beløbet, der tilbagebetales eller helt udelade tilbagebetaling.
  • Efter vi har modtaget varen retur, tilbagefører vi beløbet minus fragt hurtigst muligt og altid indenfor 14 dage.
  • Vi udbetaler kun til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du f.eks. betalt med visa, tilbageføres købsbeløbet til det kort, du brugte ved købet.

Varen skal sendes retur til:

Muda Nashi
Godthåbsvej 11A
2000 Frederiksberg

VIGTIGT! Du er ansvarlig for at varen kommer direkte til vores butik. Vi modtager ikke pakker uden omdeling, som er sendt til afhentning i pakkeshop eller posthus.

Du er også velkommen til at komme forbi vores butik og få pengene retur. Husk at medbringe din kvittering. Ellers tager vi ikke varen retur. Og vær opmærksom på, at vi KUN tilbagebetaler til det kort eller til den mobilepay konto, der er betalt med via nettet.

Bemærk, at du ikke har returret, hvis du køber en vare i vores fysiske butik. Det er KUN ved varer købt via vores webshop.

Reklamation
Da vi udelukkende forhandler brugte varer, tager vi ikke imod reklamationer, der skyldes almindelig slitage på en vare.

Vi tager som udgangspunkt ikke tøj ind i butikken, som har fejl, huller eller mangler. Og skulle vi gøre en undtagelse, vil dette fremgå i beskrivelsen af varen på sitet. Vi gør altid vores bedste for at beskrive varen så nøjagtigt som muligt, så du bedes læse beskrivelsen af varen grundigt inden du køber.

Du har som kunde selvfølgelig altid mulighed for at benytte dig af de 14 dages returret.

Skulle der være en fejl på varen, som ikke går ind under almindelig slitage og som ikke var gjort opmærksom på ved køb, har du 24 måneders reklamationsret. Husk der skal reklameres indenfor rimelig tid og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.